Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hillerød Kunstdage 2019

29. marts - 31. marts

Kom til Hillerød Kunstdage 2019

Velkommen til Hillerød Kunstdage, Nordsjællands mest alsidige kulturbegivenhed over tre dage med kunst i hele Hillerød og et rent mekka for alle kunstinteresserede.
Du finder unikke særudstillinger, festlige ferniseringer og workshops og følgende steder deltager i Hillerød Kunstdage: Annaborg, Hillerød Bibliotek og Klaverfabrikken, Lene Sandvang, Kunsthus 8, VUC Milnersvej: Akvarelgruppen og AdHoc. Du kan møde kunstnerne og komme på særomvisninger. I FrederiksborgCentret er der stor kunstmesse med over 100 udstillere, særudstillinger og Den Censurerede Forårsudstilling med prisuddeling og publikumskonkurrence.

Læs  onlinekataloget med alt hvad der sker under Kunstdagene her

Se alle udstillere her

Se programmet for dagene her

Hvad sker der i Hillerød 

Særudstilling 2019 i FrederiksborgCentret – Dalís Verden
Værker af den spanske surrealist Salvador Dalí (1905-89).Man kan ikke opremse de 10 betydeligste kunstnere i det 20. århundrede uden at nævne navnet Salvador Dalí.  Salvador Dalí var allerede som ung en dygtig raderer og blandede sig siden engageret i produktionen af sine mange grafiske tryk. Med skarpsleben radernål rettede og tilføjede han detaljer før godkendelsen af de grafiske plader til tryk. Takket være et nært samarbejde med Danmarks førende Dalí-specialist, Peter Olufsen, kan Gallerie Rasmus præsentere en omfattende særudstilling med Salvador Dalí-grafik ved Hillerød Kunstdage. 

På udstillingen vises bl.a. signerede prøvetryk fra Salvador Dalis foretrukne grafikværksted J.J. Rigal i Paris samt en række grafiske blade, der stammer fra enken Denise Rigals private samling, bragt til Danmark af Peter Olufsen. Denne udstilling byder på en sjælden lejlighed til at se en imponerende samling af Dalí-grafik. Da de fleste af værkerne vil være til salg, er der faktisk også mulighed for at erhverve et eller flere af mesterens originale håndsignerede grafiske blade til en fornuftig pris. Der udstilles originale tegninger, grafiske værker, skulpturer, glasarbejder og vægtæpper, det meste har ikke været vist offentligt før. Læs mere om Dalí her

EN DAG I KUNSTENS TEGN
Under messen holder Peter Olufsen foredrag om Salvador Dali og hans grafiske værker. Det sker søndag morgen, hvor vi inviterer til “En Søndag i Kunstens tegn”. Vi starter i Restaurant F med en dejlig brunch og den førende Salvador Dalí-ekspert Peter Olufsen fortæller om sit virke og sin omfattende samling af Salvador Dalí grafik på Særudstillingen ”Dalís Verden”, der besøges til slut. Alle gæster får et kunstkatalog og et adgangsarmbånd udleveret ved ankomst og så starter dagen i kunstens tegn. Foredrag varer ca. 45 min. Kl. 10 starter særomvisningen og derefter er der adgang til Den Censurerede Forårsudstilling og den store kunstmesse med over 150 kunstnere. Pris 250 kr  ekskl. gebyr.

Køb din SØNDAGSbillet her

Se glimt fra Hillerød Kunstdage 2018 her

Vi ses til Hillerød Kunstdage!

Åbningstider:
Kunstmessen
Fredag 13-19,
Lørdag-søndag 10-17

Pris 100 kr. for adgang alle tre dage.

Køb dine billetter online, spar penge og hop køen over!

Køb også din billet til en søndag i kunstens tegn 

Kontakt
Kunstmessen
Projektleder Kirsten Herse tlf.: 2482 1524
mail:herse@danfair.dk

Se salgsfolder her

Den Censurerede Forårsudstilling:

Se hvordan du deltager her
Margit Borring, Hillerød Kunstforening tlf.: 2015 6341
email margit@borring.org
 www.hillerodkunstforening.dk

Følg med her:

FACEBOOK

 

Detaljer

Start:
29. marts
Slut:
31. marts

Sted

FrederiksborgCentret
Milnersvej 39
3400 Hillerød, Danmark
Telefon:
4820 9120
Hjemmeside:
www.frederiksborgcentret.dk