Udstilling af udsmykkede kranier fra Hillerød Kunstdage 2016

Home Udstilling af udsmykkede kranier fra Hillerød Kunstdage 2016

01”Krymmel eller kranie”
Hanne Bang/Malene Falck

I vores kunstneriske samarbejde er vi optaget og inspireret af at kombinere og bruge elementer og materialer i nye sammenhænge.
På den måde ønsker vi at åbne en lille sprække til noget uventet, noget ”andet”, der kan flytte og forstyrre vores opfattelse af vores verden. …

 

 

 

 

 

 

02Memento Mori ( Livets flygtighed)
Helle Malling Beck

Jeg har været inspireret af Gustav Klimt og Hundertwasser, hvilket jeg også er i nogle af mine nye malerier.
Samtidig har jeg i stemning følt mig hensat til en blanding af det gamle Ægypten og mayaerne /aztekernes gamle kulturer.

 

 

 

 

 

 

03Kærlighed overgår alt
Lene Sandvang

Motiver fra tattoo-verdenen, fordi det var i ren forlængelse af at sidde med at kranie i hånden:
• En rød rose – kærlighed. Den smukke Ofelia har den tatoveret over sit venstre bryst
• Navnebåndet – sammenhørighed.
Hamlet har den tatoveret på højre skulder
• Det kinesiske Qi-tegn – livskraft. Kunstnerens egen smukke tattoo
• Sommerfuglen – forvandling. Fra død til liv og tilbage igen
• Krysantemum – afsked. Den hviler over Hamlets grav

Enjoy

 

 

04REMEMBER TO PLAY…
Louise Lagoni

Hvad er meningen med livet? Meningen er, at give livet mening. Det lyder banalt. Men der lurer altid en rungende ligegyldighed ude i mørket, som nemt kan vinde over en, hvis man bruger tiden forkert. Drømme er ikke meget værd hvis de ikke får en form og bliver sat i handling…De ting/tanker og følelser der springer ud af dit hoved skal iscenesættes. Huske den barnlighed og begejstring over ting der glimter. Huske at glemme tiden, fordi man ”legede” så godt. Huske at gøre det, lave det, sige det, føle det, mærke det, være i det. Minderne skal slå rod og være noget vi kan grave frem. Huske, at hvis mandage bliver ved med at være noget lort, så er det ens liv der er det. Gør noget andet. Og brug glimmer til så det driver af dig!!! REMEMBER TO PLAY! GIV DEN GAS I LIVET, der er kun det ene…(Medmindre du tror på der er flere…?)

Materialer: Et stks. Kranie (Ready Made), Acryl, Resin, Lak, Glimmer, Porcelæn, Lim, tonsvis af kærlighed, humor, omsorg, tålmodighed, nus og grin.

 

 

 

 

 

 

 

05to paint or too much information
Maria Kollerup

Værket antager, at handling ikke udspringer af ren viden, men derimod kræver en vis portion fantasi.
Enten er jeg låst i en klippefast viden, der måske gør verden absurd.
Eller jeg lader fantasien knopskyde, og handler på en illusion.

Det er både kunstnerens og Hamlets problem: Kløften mellem viden og handling; det ene udelukker det andet.

Hamlet ved, hvem der slog hans far ihjel, og han ved, at handlinger ikke vil ændre noget som helst. Han handler ikke, han hævner ikke mordet, for Hamlet har ingen illusioner.
Tænk hvis Hamlet havde illusionen, troen, fantasien eller kunsten, så han kunne vende det absurde til meningsgivende og fantasifulde konstruktioner.

 

 

06PTSD
Mette Rishøj Jørgensen

Post-traumatisk stress syndrom (PTSD) er en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser. PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og forårsager reaktioner i både sind og krop – meget ofte reaktioner som om man stadig befandt sig i centrum af det traumatiske.

 

 

 

 

 

 

07One Face?
Mugge P

Værkets titel er inspireret af Hamlet citatet, som lyder sådan her: ”As Hamlet Said to Ophelia; god has given you one face, and you make yourself another: the battle between these two halves of identity: who we are and who we pretend to be, is unwinnable”

I år fejres 200 året for opførelsen af Hamlet på Kronborg i Helsingør. Med dét som udgangspunkt, har jeg igennem de skæve huse forsøgt, at fortælle historien rent billedligt – med Kronborg som bærende motiv, sammen med Hamlet og de forgiftede sværd.
Med optimistiske farver og en skæv vinkel, er det som altid mit håb, at beskueren får en glad oplevelse.

 

 

 

 

08NielsWittenPOEMS
Niels Witten

Prins Hamlets ansigt pryder kraniets højre side. En voldsom hårpragt og et underfundigt smil på hans læber – et smil af fortvivlelse? Modsat ses hans Ophelia, der har et nedslået blik i sorg.
Imellem disse; Kongen Claudius, Hofnarren og Asterix. Claudius, portrætteret som en dukke, stirrer stift frem for sig uden at fortrække en mine – et koldt analytisk blik. En fugl flyver ud af vinduet ved Hamlets ansigt. En fredsdue, måske? Er der i så fald tale om en flugt eller om afklaring? Ved kraniets støtte, en løve – det klassiske symbol på magt og stolthed. Nærmest som et spejlbillede til løven, ses en karruselhest. Er magtbegær en karruseltur – umuligt at stå af, når legen er begyndt? En tur rundt med karusselhesten og døden kommer før du aner det.
Hamlets symbolik er så rig, at den stadig i dag finder appel til fortolkning inden for; religion, psykoanalyse, filosofi og sågar feminisme. Måske netop derfor, er kraniet et særligt velvalgt medie til projektionen af dets kompleksitet. Til trods for alle landevindingerne inden for lægevidenskaben, er hjernens funktioner og kompleksitet stadig ikke fuldt forstået. Nye forbindelser opdages, og nye forklaringsmodeler opstår. Det samme kan siges om Hamlet, der nu, efter 400 år, stadig er aktuelt, og tjener til inspiration og analyse verden over; ”To be or not to be.”

 

09OleFick”At have været, eller ikke at have været”
Ole Fick

Gud ved hvor mange mennesker, der endnu ikke har været
og Gud ved om der er nogle af dem der bare aldrig kommer til at være.
Gud ved hvor mange det så egentlig ville dreje sig om.
Hvis man nu kun opnåede at have været i ganske kort tid,
ville det så ikke være rimeligt at man fik lov
til at prøve at være, en gang til?
Har man virkelig kun et forsøg?
Hvem er det egentlig der bestemmer alt det her?
Er det ikke på tide at vedkommende træder frem,
og giver en ordentlig forklaring, man kan forstå?

 

 

10Prince ÆGcellence
Rikke Bruzelius

Jeg har i dekorationen af Prince ÆGcellence forlystet mig med farverigt glas. Glasstykker fra nogle af de mange vaser, skåle, fade, som er gået i stykker gennem årene. Har valgt at bruge glasægget som den centrale del af dekorationen. Hvad kom først – Kraniet eller Ægget eller Ægget før kraniet? – Prince Ægcellence er ikke et æggehoved med en ÆG-TE glasprins.