Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

THE SHOW – a Tribute to ABBA

24. april kl. 20:00 - 22:00

Den 24. april 2017 byder vi velkommen til THE SHOW – a Tribute to ABBA

 

Publikum kan se frem til en fantastisk aften, når THE SHOW kommer til Hillerød for at fejre og ære ABBA og ABBA´s musik.

THE SHOW fejrer jubilæet for ABBA´s første single i 2017 – 45 år siden succesen startede

“Absolut bedste ABBA siden ABBA”
Den Officielle Internationale ABBA Fan Klub

A Tribute to ABBA

Året er 1974 i Brighton, England, Europa har kåret sangen Waterloo som den ultimative vinder af det Europæiske Melodi Grand Prix. Her begynder historien om legendariske ABBA, som i de følgende årtier bliver den bedst sælgende pop gruppe i verdenshistorien, kun overgået af The Beatles. Sangen Waterloo blev gruppens store gennembrud og blev fulgt af en lang liste af hits, der indtog førstepladserne på hitlister over hele verden. Det er ingen hemmelighed, at ABBA ikke har turneret i flere årtier, så musikken og legenden om den svenske succes bæres videre af “THE SHOW – a Tribute to ABBA”.

THE SHOW blev skabt i 2001 og har siden haft 15 års imponerende succes i hele verden. Med næsten 700 koncerter i 40 lande over 5 kontinenter og med mere end 2 millioner solgte billetter har THE SHOW givet ABBA´s musik ny succes og nyt liv for fans i flere generationer. THE SHOW præsenterer en lang række af ABBA´s største hits i et ekstravagant to-timers show. Det er en live koncert, der lader publikum opleve ABBA i tiden fra før, de vandt det Europæiske Melodi Grand Prix og hele vejen igennem deres store internationale gennembrud og verdensomspændende succes.
Blandt de største hits er sange som Waterloo, SOS, Mamma Mia, Dancing Queen, Money Money Money og Knowing Me Knowing You. Udover disse kæmpehits kan publikum forvente flere musikalske overraskelser fra ABBA´s imponerende sangkatalog.
THE SHOW har opnået stor officiel anerkendelse. I 2010 vandt THE SHOW prisen for BEDSTE SHOW ved The Limelight Awards i London – THE SHOW vandt over shows som THRILLER LIVE, DIRTY DANCING og PRISCILLA (Queen of the dessert) THE MUSICAL.

Fejrer ABBA´s første single udgivelse og har originale musikere
I 2017 fejrer THE SHOW, at det er 45 år siden, at ABBA udgav deres første single “People need love”, og eventyret om de svenske popkonger- og dronninger begyndte.

“ABBA er kendt og elsket over hele verden. Fra begyndelsen ville vi hylde denne bedrift ved at skabe den perfekte illusion om det originale ABBA. Når THE SHOW fejrer jubilæet for ABBA´s første singleudgivelse, vil publikum kunne opleve, hvordan vi tror, at ABBA ville se ud med moderne teknologi og lyssætning, men stadig med den helt fantastiske og velkendte ABBA lyd,” fortæller producent Kenneth Svoldgaard.

THE SHOW er ikke bare endnu en billigt look-a-like hyldest til ABBA. Det, der adskiller THE SHOW fra mængden af kopier, er først og fremmest de to kvindelige forsangere, der ikke bare ligner originalerne, men som også synger så meget som Agnetha og Anni-Frid, at selv de mest kritiske fans må overgive sig. De to sangerinder blev castet, efter at de vandt et stort svensk talent show, hvor de optrådte som ABBA pigerne. Nu får hele verden glæden af deres fantastiske talent i THE SHOW.

“En af de vigtigste ting, når man skal skabe en fuldendt illusion om ABBA, er at bruge svenske sangere i THE SHOW. De har en helt særlig accent, som er umuligt at kopiere for andre. Vi går ikke på kompromis med noget, når vi skal genskabe den autentiske ABBA lyd,” fortsætter Kenneth Svoldgaard.

Musikken i THE SHOW bliver spillet af det svenske band Waterloo flankeret af The National Symphony Orchestra of London dirigeret af Matthew Freeman. Det anerkendte orkester og dirigent har optrådt med stjerner som Elvis Costello, Robbie Williams og Sir Cliff Richard.

For at give THE SHOW en endnu mere original lyd optræder flere af de oprindelige ABBA musikere som gæstestjerner i THE SHOW. På denne turne´ kan publikum se frem til at møde den legendariske saxofonist Ulf Andersson, der turnerede med det originale ABBA og som komponerede musikken til hittet I Do, I Do, I Do, I Do, I Do sammen med det originale ABBA medlem Benny Andersson.

ABBA har fortjent deres plads i musikhistorien og i dag 45 år efter gruppens første singleudgivelse og 43 år efter deres store internationale gennembrud, lever deres musik stadig og sælger mere end 2 millioner albums om året.

køb-billetter-her

Eller i FrederiksborgCentrets reception i åbningstiden, som er:
man.-tors. 8.00-16.00
fredag 8.00-15.00


Priser:
415-690 kr.

Detaljer

Dato:
24. april
Tidspunkt:
20:00 - 22:00

Sted

FrederiksborgCentret
Milnersvej 39
3400 Hillerød, Danmark
+ Google Map
Telefon:
4820 9120
Hjemmeside:
www.frederiksborgcentret.dk