Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag med Preben Elkjær – Mit liv som Elkjær

18. marts kl. 19:00 - 21:00

Preben Elkjær var verdens bedste angriber i midten af 1980’erne og vel nok den bedste forward, der nogensinde er født med dansk pas.

I dette show tager han tilhørerne med på en tour de force gennem 1980’er-landsholdets gennembrud og storhedstid, men han fortæller også ærligt og direkte om presset, forventningerne, opture og nedture i sit liv som træner, klubejer, forretningsmand, tv-direktør og fodboldkommentator – alt sammen krydret med det velkendte glimt i øjet.

De fleste voksne danskere har en idé om, hvad Elkjær er for én – men måske får tilhørerne revideret den opfattelse efter mødet med Preben, der i showet interviewes af journalist og forfatter Peter Sloth.

Foredraget tager udgangspunkt i bogen “Mit liv som Elkjær” der udkom i november 2012.

Om bogen:Mit liv som Elkjær af Preben Elkjær og Peter Sloth er en selvbiografi om fodboldstjernen Preben Elkjærs liv. I bogen hører man om den imponerende karriere, fortalt af fodboldstjernen selv, lige fra ungdomsårerne i København, til livet som professionel i bl.a. Hellas Verona. Ud over dette fortæller Elkjær også om de fantastiske år som en del af dynamitlandsholdet, og alle deres succeser.  

Bogen opfrisker de gode og nostalgiske minder fra 80´erne, hvor hele Danmark var ramt af fodboldfeber, men ud over dette er det også en ærlig historie om bagsiden ved at være professionel fodboldspiller.  Preben Elkjær spillede 69 A-landskampe for Danmark, og scorede i alt 38 mål i den rød/hvide-trøje. I 1984 blev han kåret til Årets Fodboldspiller i Danmark.

Arrangementet laves i samarbejde med FOF Nord

Start aftenen med en lækker menu i Restaurant F kl. 17.30
Bagt hellefisk med crumble
Poulardbryst med spinat, sprødt skind og sauce tatar
Italienske charcuteri med oliven og basilikumpesto
Oste fra Norditalien med sprødt brød
Tramisu

 


Pris: 250 kr
Pris med menu: 395 kr.
Priser er ekskl. gebyr.

Detaljer

Dato:
18. marts
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

FrederiksborgCentret
Milnersvej 39
3400 Hillerød, Danmark
Telefon:
4820 9120
Hjemmeside:
www.frederiksborgcentret.dk