Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Nytårskoncert 2018

14. januar 2018 kl. 15:00 - 17:00

Nytårskoncert med Anders Blichfeldt & Kim Sjøgren samt gæstesolist Julie MeeRa Albertsen.
Velgørenhedsarrangement for flygtninge børn.

Pengene går ubeskåret til flygtningebørn.
Pengene skal bruges til at forbedre flygtningenes forhold i kommunen. Vi glæder os til at se dig.

 

violin-wwwlilleKim Sjøgren blev født i Nakskov den 17. december 1955. Han har spillet violin siden han var 3 år gammel. Da han var 12 år, blev han optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, og han debutterede allerede som 17-årig. Tre år senere blev han medlem af Det Kongelige Kapel, hvor han blev koncertmester som 22-årig, den yngste i kapellets historie.

Han har komponeret musik til film/TV og teater.

I 1997 dannede han sit eget “Kim Sjøgren and his The Little Mermaid Orchestra” der efterfølgende har markeret sig som et af landets mest efterspurgte orkestre. 

I 2004, blev Kim udnævnt som Professor i violin og kammermusik på Det Jyske Musikkonservatorium.

Kim Sjøgren optræder flittigt i det meste af verden både som klassisk solist og som stand-up entertainer.

 

Anders Blichfeldt
Anders Blichfeldt er forsanger, guitarist og komponist i det danske band Big Fat Snake. Han har også udgivet soloalbummerne UNO (2001), Klub čaj (2002) og Born To Be Blue (2005, sammen med Danmarks Radios Big Band) samt senest Docteur Bob.

Anders voksede op i Hundested som søn af Peter og Jane Blichfeldt, sammen med sin søster Lena. Som barn spillede han spillemandsmusik på violin, og senere kontrabas, men det var guitaren, der i teenageårene vakte størst interesse. Han fik lov til at øve og udvikle sig gennem optrædender i en række grupper bl.a sammen med sin kone Marina Blichfeldt der dengang var korsanger.

Sammen med Peter Viskinde dannede han i 1990 Big Fat Snake. Siden har hans karriere centreret omkring dette projekt hvor han har skrevet over halvdelen af gruppens sange; heriblandt de populære numre “Female Voice”, “Bonsoir Madame” og “Sittin’ in a window”.

Sideløbende med Big Fat Snake, har Anders Blichfeldt udgivet fire soloalbummer. Desuden har han skrevet sange til og sunget duetter med en del af sine kolleger, bl.a Sanne Salomonsen, Søren Sko, Alberte Winding og Esther Brohus.

I 1998 vandt Blichfeldt en Grammy som Årets Danske Sanger.

Fra 2010 er Anders Blichfeldt, kun bevæbnet med en guitar, desuden blevet kendt som en dygtig og ret morsom foredragsholder, som med selvironi og stor musikalitet fortæller om sit liv og sine sange. En række af disse historier danner basis for albummet Docteur Bob.

Kærligheden til big band jazz, og anden orkestermusik sender med jævne mellemrum Anders på spændende eventyr med bl.a DR BigBand, Underholdningsorkestret, Slesvigske Musikkorps, Big Apple Bigband, Tiptoe Bigband, og Nyborg Harmoniorkester.

Anders Blichfeldt gennemførte i 2012 en bestyrelses uddannelse som har været med til at placere ham i bestyrelsen for Danmarks største komponistforening, DJBFA som er medejer af Koda. Desuden er han tiltrådt i bestyrelsen for erhvervsforeningen C4 i Hillerød hvor han bor.

I august 2014 skrev og producerede Anders Blichfeldt den officielle sang til Europatouren i Danmark. Sangen hedder ‘ Made in Heaven ‘ og er en hyldest til det særlige ved denne del af verden, lyset og mørket. Violinisten Kim Sjøgren medvirker på sangen til at forstærke den nordiske klang.

Julie MeeRa Albertsen
Julie MeeRa Albertsen dimitterede i maj måned fra Operaakademiet i København hvor hun studerede hos Anne Margrethe Dahl.
Inden da studerede Julie fra 2009-2012 på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og afsluttede sin kandidatgrad i 2014 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hvor hun studerede hos Docent Hanna Hjort.

Julie debuterede i rollen som Barbarina på Det Kongelige Teater i 2016 i Elisa Kragerups anmelderroste ‘Figaros Bryllup’.
Desuden har hun medvirket i Kasper Holtens opsætning af ‘Jægerbruden’ hvor hun sang rollen som en af brudepigerne.

I sommeren 2017 var Julie med i uropførslen af Nils Marthinsens opera ‘Darwin’ på Aarhus Sommeropera.Desuden har Julie sunget partiet som ‘Agnete’ i Agnete og Havmanden af Hilda Sehested, sopranpartiet i Mozarts Requiem, Faurés Requiem og senest Verdis Requiem.

I foråret 2018 synger hun koncerter med Prinsens Musikkorps og Guido Paevatalu ledet af dirigent Giordano Bellincampi. Julie er endvidere årets modtager af Edith Allers Mindelegat.

Billetpris:

Kr. 250,- inkl. champagne og kransekage i pausen

kr. 400,- inkl. menu og champagne og kransekage

Prisen er ekskl. Gebyr

Menu kr. 150,- kan tilkøbes billetten


køb-billetter-her


Nytårsanretning kl. 13.30
Ferskrøget laks med peberrodscreme
Peberpaté med grillet artiskok
Røget oksetyndsteg med tomatpesto
Citronstegt unghanebryst med pasta
Digekrone og brie med svesker
Foccaciabrød bagt med havsalt

Kr. 150,- pr. person

Bestil menu sammen med din billet.

Detaljer

Dato:
14. januar 2018
Tidspunkt:
15:00 - 17:00

Sted

FrederiksborgCentret
Milnersvej 39
3400 Hillerød, Danmark
Telefon:
4820 9120
Hjemmeside:
www.frederiksborgcentret.dk