Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hometown of confucius, charming Shandong

11. september kl. 19:00 - 20:20

Kinesisk gæsteoptræden i Hillerød
Et kalejdoskop med sang, musik, akrobatik og kampkunst i FrederiksborgCentret mandag 11. september

18 unge kunstnere og atleter fra Shandong Art Group byder på et kinesisk kalejdoskop med bl.a. sang, musik, akrobatik og kampkunst og repræsenterer den ypperligste scenekunst fra Shandong-provinsen.

Det sker mandag 11. september klokken 19 i FrederiksborgCentret i Hillerød, som det eneste sted i Danmark.

Gallaforestillingen hedder »Hometown of Confusius, Charming Shandong«. Kan oversættes til: »Charmerende Shandong – hjemstedet for Konfutse«; en kinesisk embedsmand og filosof, som beskæftige sig med det vigtige i, at mennesker udøver praktiske moralske værdier.

Forestillingen er en udløber af konferencen »8th FCPAE Europa Forum« for et år siden, hvor der blev sat fokus på dansk/europæisk samarbejde med Kina. Bag arrangementet står de europæiske foreninger, som arbejder på at skabe bro mellem Kina og de enkelte europæiske lande.

Op mod 500 deltog i konferencen over tre dage – og halvdelen kom fra Kina med to ministre i spidsen for delegationen. Hillerød var i hård dyst med Paris om værtsskabet. Og hvad er det så Hillerød kan, som gjorde udslaget?

– Hillerød er valgt, fordi vi gerne ville gøre det lidt anderledes i forhold til de tidligere syv år, hvor det har været i en storby i Europa: Nu er det i en historisk, hyggelig og grøn by – og der er masser af virksomheder, fortalte Zhiguang Deng, som bor i Danmark og er formand for den danske forening og præsident for FCPAE.

Og tilfredsheden med konferencen i Hillerød er grunden til, at det kinesiske kulturcenter i København nu har tilbudt forestillingen til Hillerød. Og rigtig mange virksomheder og institutioner i Hillerød har samarbejde med Kina:

– Der vil blive tilbudt en ekstra skoleforestilling om eftermiddagen og inden aftenforestillingen vil der blive indbudt til en VIP-reception med deltagelse af bl.a. den kinesiske ambassadør og lokale virksomheder, der har afdelinger i Kina, oplyser direktør Carsten Larsen, FrederiksborgCentret, som også lagde lokaler til konferencen sidste år.

Detaljer

Dato:
11. september
Tidspunkt:
19:00 - 20:20

Sted

FrederiksborgCentret
Milnersvej 39
3400 Hillerød, Danmark
Telefon:
4820 9120
Hjemmeside:
www.frederiksborgcentret.dk