Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

HILLERØD KUNSTDAGE 2017

24. marts kl. 13:00 - 26. marts kl. 17:00

Kom til Hillerød Kunstdage 2017

Kom til Nordsjællands største og mest alsidige kulturbegivenhed Hillerød Kunstdage 2017, der foregår 24.-26. marts rundt om i Hillerød med åbne gallerier, ferniseringer og særudstillinger. I FrederiksborgCentret finder du stor kunstmesse med over 150 udstillere, særudstillinger og Den Censurerede Forårsudstilling.

HVEM UDSTILLER HVOR? HVAD SKER HVORNÅR? LÆS KUNSTKATALOG 2017 HER MED ALLE OPLYSNINGER OM HILLERØD KUNSTDAGE 2017. 

 

Se hvem der holder åben i Hillerød  

UNIK KUNSTKONCERT

2017 er 500-året for den lutherske reformation og Frederiksborg Slotskirke fylder 400 år.
I samme anledning har vi under Hillerød Kunstdage arrangeret en unik kunstkoncert, hvor sang, musik og kunst går op i en højere enhed. VIA DOLOROSA, der foregår fredag 24. marts kl. 17 i Slotskirken, præsenterer helt nye, moderne og meget forskellige bud på kirkekunst. Kunstkoncerten tager sit udgangspunkt i de 14 hændelser på Jesu vej fra Pilatus´domfældelse og frem til gravlægningen. De har sit omdrejningspunkt i 14 malerier på 1x1m, hvor 14 af Gallerie Rasmus´ fremmeste kunstnere med begejstring har kastet sig over opgaven og giver deres personlige bud på én af de hændelser, der finder sted på Jesus tunge vandring langfredag ad smertens vej, Via Dolorosa. De 14 malerier præsenteres med recitation og sang af operasanger Jesper Buhl, musik af pianist Tore Bjørn Larsen. Koncertbilletter koster 100 kr. (+ gebyr) og kan købes her.

Læs alle detaljer om koncerten og kunstværkerne her
De 14 fantastiske kunstværker, der indgår i koncerten, kan ses resten af weekenden i messehallen ved caféen på en særudstilling i selskab med blomsterkunst af Mogens Grønbech og krukker af Christian Bruun.

KUNSTMESSEN I FREDERIKSBORGCENTRET

I messehallen er mere end 150 udstillere repræsenteret. Gallerie Rasmus præsenterer over 30 kunstnere på tre store stande, I Foyeren finder du Særudstillingen med de Færøske kunstnere, på den store stand 40 er de mange kunstnere tilknyttet Gallerie Rasmus og endelig ved Caféen i Messehallen Særudstillingen VIA DOLOROSA.

Mød over 150 kunstnere – se hvem der udstiller til Kunstmessen 2017 her

Trænger du til en pause, så har vi flere caféer på udstillingsområdet, hvor du kan nyde en dejlig tapastallerken eller en rejemad med et glas kunstvin og vi byder i år på en Kaffe & kagebuffet.

DEN CENSUREREDE FORÅRSUDSTILLING 2017

finder du igen i år på 1. sal. Der blev indleveret 610 værker og tilmeldt 148 kunstnere, 123 værker og 63 kunstnere slap igennem nåleøjet med 85 malerier og de øvrige 38 værker fordeler sig mellem mixed media, foto, skulptur, grafik og tegning. Vi glæder os til at afsløre vinderne af Nordea Fondens pris fredag 24. marts kl. 14 i FrederiksborgCentret.

 

SÆRUDSTILLING JENS JØRGEN THORSEN, MENNESKET OG PROVOKATØREN

Vi er stolte over at kunne præsentere særudstillingen med Jens Jørgen Thorsen og takker de mange, der har meldt sig og stiller deres privatejede kunst til rådighed.

Årets særudstilling med titlen MENNESKET OG PROVOKATØREN er en hyldest til den kunstneriske virilitet, ekspressivitet og fritænkning. Thorsen var på alle måder en uortodoks figur i det danske kunstliv, som insisterede på kunstens frirum, til at nuancere og skabe debat uafhængig af politiske og religiøse interesser. Ud fra denne ideologi producerede han en stor mængde kunstværker samt en række spillefilm, der i dag – tillige med hans leopardprikkede bukser – har gjort ham uomgængelig i dansk kunst- og kulturhistorie.  Der vises malerier og grafiske arbejder, som venligst er udlånt fra virksomheder og privatpersoner og som ikke tidligere har været vist i offentligheden.

Fra Jens Jørgen Thorsens familie har vi ligeledes lånt unikke effekter og dermed får udstillingen også den menneskelige vinkel og ikke kun den stereotype udgave kendt fra medierne. Du finder særudstillingen i FrederiksborgCentret på 1. sal.

 


Åbningstider:
Kunstmessen
Fredag 13-19, lørdag-søndag 10-17
Frederiksborg Slot: lørdag og søndag 11-15, særomvisning kl. 13.
Se øvrige åbningstider her


Kontakt
Kunstmessen
Projektleder Kirsten Herse tlf.: 2482 1524
mail: herse@danfair.dk
Den Censurerede Forårsudstilling:
Margit Borring, Hillerød Kunstforening tlf.: 2015 6341
email margit@borring.org
Læs alt om tilmelding her
Se også www.hillerodkunstforening.dk samt www.hilbib.dk


PRISER
Gratis adgang til de fleste kunstoplevelser. Til den store Kunstmesse, Den Censurerede Forårsudstilling og fire særudstillinger i FrederiksborgCentret er der éntre på 100 kr. Billetten købes i indgangen og gælder alle tre dage. Billetten giver adgang til Frederiksborg Slot og særomvisningen her lørdag eller søndag. Se program på side 3 i Kunstkataloget.


FACEBOOK
Her bliver der løbende lagt nyheder ud og du kan vinde indgangsbilletter til kunstdagene.

 


DOWNLOAD

Kunstdage logo png
2017_Kunstdage_LOGO

 

 

 

 

 

Detaljer

Start:
24. marts kl. 13:00
Slut:
26. marts kl. 17:00
Begivenhed Kategori:

Sted

FrederiksborgCentret
Milnersvej 39
3400 Hillerød, Danmark
Telefon:
4820 9120
Hjemmeside:
www.frederiksborgcentret.dk